Formidling af udenlandske landbrugspraktikanter

Praktisk information om udenlandske landbrugspraktikanter

Praktikophold
Et praktikophold varer 18 måneder. 
Jeres arbejdsplads skal være godkendt som læreplads. Dette opfyldes ved at praktikstedet er godkendt til at have elever under erhvervsuddannelsen. Lærepladsgodkendelsen søges her.

Du skal stille bolig til rådighed. Husleje betales af praktikantens løn, som hvis det var enhver anden lejer. Lejen MÅ IKKE trækkes direkte fra lønnen inden denne udbetales. 

Arbejdstid og aflønning
Hvis landmanden er omfattet af en overenskomst, skal aflønning af ansættelsesvilkår ske i henhold til Jordbrugsoverenskomsten mellem GLS-A og 3F – se nærmere under Jordbrugsoverenskomstens §48.

Når du bestiller en praktikant, er det vigtigt at fortælle os, om du er omfattet af en (anden) overenskomst, så vi kan udarbejde den rette ansættelseskontrakt.

Hvis du ikke er omfattet af en overenskomst, skal løn- og ansættelsesforhold være sædvanlige efter den til enhver tid gældende overenskomst for udenlandske praktikanter i landbruget for, at der kan gives en opholds- og arbejdstilladelse.

Prøvetid og uopsigelighed
Praktikanten er uopsigelig i den aftalte praktikperiode. 
Dog regnes den første måned som prøvetid, hvor begge parter kan ophæve praktikantforholdet uden varsel. Såfremt praktikværten ophæver praktikantforholdet i prøvetiden, skal praktikværten beskæftige praktikanten indtil nyt praktikophold kan påbegyndes hos en anden praktikvært eller betale praktikantens hjemrejse.

Hvis du ønsker at læse uddybende, kan du finde overenskomsten mellem GLS-A og 3F for jordbrug her. Eller læse om de generelle krav for praktikanter her.

Her er satserne pr. 1. marts 2024:
De første 6 måneder: 
12.371,06 kr. (kr. 77,16/time)

De efterfølgende 12 måneder:
Hvis praktikanten er under 25 år: 14.349,54 kr. (kr. 89,50/time)
Hvis praktikanten er over 25 år: 16.613,39 kr. (kr. 103,62/time)

Oven i kommer 7% fritvalgskonto og 12,5% feriepenge, som er lovpligtigt.

Sådan foregår formidlingsprocessen

Dansk English Ukranian