FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Her kan du læse svar på et par spørgsmål vi ofte får stillet af arbejdsgivere der er interesserede i at ansætte en praktikant.

Hvad kræver det af mig at få en praktikant ansat?

Du skal være godkendt som oplæringsvirksomed, læs mere om det, og ansøg HER: https://www.jordbrugetsuddannelser.dk/landmand/godkendelse-som-oplaeringsvirksomhed/
Du skal stille bolig til rådighed. (Husleje betales af praktikantens løn, som hvis det var enhver anden lejer. Lejen MÅ IKKE trækkes direkte fra lønnen inden denne udbetales).

Hvor længe kan praktikanten arbejde hos mig?

En praktikant får arbejds- og opholdstilladelse for 18 måneder.
Herefter kan du vælge at fortsætte med praktikanten, hvis denne bliver ansat som fodermester. Der skal indgives en ny ansøgning til SIRI.
Vi er selvfølgelig behjælpelige, hvis du ønsker at fortsætte med praktikanten som fodermester. 

Hvor kommer jeres praktikanter fra?

Vi tilbyder dygtige praktikanter fra mange forskellige lande, og søger hele tiden at udvide vores database med nye kandidater af forskellige nationaliteter.
Pt. har vi kandidater fra Vietnam, Uganda, Tanzania, Kenya, Usbekistan, Bangladesh, Pakistan, Cambodia og Timor Leste (Østtimor). 

Hvordan håndteres sprogbarrierer? 

Vores praktikanter har alle bestået en engelsk test fra et international anerkendt institut (KET (Cambridge English Test), IELTS eller TOEFL). Derudover tilbyder vi dem løbende undervisning i engelsk gennem vores tilknyttede engelskunderviser, indtil deres praktikforløb begynder. Endvidere har vores praktikanter mulighed for at fortsætte med undervisningen, hvis de ønsker dette efter praktikperiodens start. 
Ellers har vi også erfaring med, at nogle landmænd laver små video-guides, eksempelvis om brug af maskiner, og sender det til praktikantens telefon, for dermed at lette læringsprocessen.  

Hvad koster det at få ansat en praktikant?

  • For ansøgningspakke og formidling af praktikant: 5320 dkk ekskl. moms + gebyr til SIRI, 4320 dkk*
  • For ansøgningspakke og formidling af fodermester: 4000 dkk ekskl. moms + gebyr til SIRI, 4670 dkk*
  • Ansøgningspakke uden formidling: 2100 dkk inkl. Moms
    *SIRI regulerer priserne hvert år til januar.  

Hvor meget skal praktikanten have i løn?

Det afhænger af, om du er omfattet af en overenskomst. Hvis ikke, gælder overenskomsten mellem GLS-A og 3F for jordbrugs satser. 
Her er satserne pr. 1. marts 2024:
De første 6 måneder: 12.371,06 dkk.
De efterfølgende 12 måneder:
Hvis praktikanten er under 25 år: 14.379,54 dkk.
Hvis praktikanten er over 25 år: 16.613,39 dkk.

Oven i kommer 7% fritvalgskonto og 12,5% feriepenge, som er lovpligtigt.

 

Hvis du er medlem af KA, satser er følgende:

De første 6 måneder: 12.371,06 dkk.

De efterfølgende 12 måneder: 15.372,50 dkk uafhængig af deres alderen.

Overenkomsttillægget udgør 3,75% af den ferieberettigede løn og 12,5% feriepenge, som er lovpligtigt.

 

Dansk English Ukranian